 |
| Den første uge i Pacific Beach, San Diego |
mandag den 19. september 2011
søndag den 18. september 2011
Den første uge i Pacific Beach, San Diego
Kære alle,
Jeg har nu haft min første uge her i Pacific Beach, San Diego – og jeg nyder det! Lejligheden som jeg bor i, deler jeg med to tyskere (Lina og Mona) og en franskmand (Mathilde). De er alle rigtig søde, så jeg tror ikke, jeg kunne have ønsket mig nogle bedre at bo sammen med.
Den første uge her er gået meget stille og roligt, men det har været rart at have tid til at falde til i området, finde vej ned til stranden, finde et supermarked osv. Derudover har det også været dejligt at møde en masse søde mennesker, og dem er der heldigvis masser af. I det boligkompleks, hvor denne lejlighed ligger bor der en hel masse danskere, tyskere og svenskere som også er udvekslingsstuderende. Jeg synes, der er overraskende mange, der kender hinanden hjemmefra, men de er alle meget imødekommende, så det har slet ikke været et problem at finde noget at lave om aftenen.
Området Pacific Beach er på sin vis centreret omkring gaden ”Garnet Avenue” – her kan man finde alle restauranter og barer. Her sker der noget stort set alle ugens dage. Det var også det jeg havde regnet med, og det var derfor jeg valget at finde et sted at bo i dette område. Jeg synes virkelig, det er rigtig rart, at det er så nemt at finde et sted at få en kop kaffe eller en øl sammen med nogen. Alternativet havde været, at jeg skulle bo i La Jolla, som er den bydel, hvor universitetet ligger. Det tager en time i bus herfra og til universitetet. La Jolla er også mere kendt for at være det mere mondæne kvarter, så det er langt sværere at finde et sted at gå ud.
I forhold til transport så tager det som sagt en time for mig at komme med bus hjemmefra og op til UCSD. Jeg havde fra start ikke tænkt, at jeg skulle bruge en bil, men efter at have været her i en uge, så kan jeg godt mærke, at alle bruger bil herovre – man går ikke fra sted til sted, men man tager bilen. Dem der cykler gør det ofte kun langs strandpromenaden og ikke på vejene. I første omgang regner jeg med at tage bussen og se om det ikke kan fungere og de dage, hvor jeg skal på uni samtidig med Peter, der også læser statskundskab, kan jeg køre med ham. Heldigvis har jeg i kraft af mit studiekort herovre fået gratis offentlig transport til universitetet, så jeg regner med godt at kunne klare de to timers buskørsel.
Efter at have faldet til her i området så kan jeg godt mærke, at jeg glæder mig meget til at komme i gang med undervisningen på UCSD, da det trods alt er det jeg kom herover for. Torsdag og fredag havde vi introduktion sammen med de andre ca 250 udvekslingsstuderende. Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med, men her er det også kun danskere, tyskere og nordmænd plus nogle få kinesere. Vores undervisning starter først på torsdag, og så går det løs frem til den 10. december. Jeg ved endnu ikke, hvilke fag jeg skal følge, for proceduren er sådan, at jeg skal ”crashe” alle de fag, som jeg synes er interessante. Jeg skal have tre fag, og når jeg har fundet dem jeg godt kan lide, skal jeg havde fakultetets underskrift på, at jeg kan deltage i den undervisning. Det betyder, at jeg skal have en hel masse forskellige fag de første 14 dage, så det tror jeg, bliver lidt hårdt, men jeg glæder mig meget til at komme i gang.
Som nævnt så har jeg nogle rigtig søde roommates. Det er specielt de to tyskere, jeg har brugt en tid sammen med og i går lørdag, var vi ude for at se på hvaler. Det er ikke mere end godt en uge siden, at Rikke og jeg var på præcis den samme tur det samme sted, men fordi vi ikke fik set helt så meget blåhval, som vi gerne ville, så tog jeg med Lina og Mona samt en af deres veninder hjemmefra. De to piger har købt en bil herovre, så det er ret let at komme rundt. Det tager 1 ½ time at komme fra San Diego til Newport Beach, hvor man kan se hvaler. Newport ligger i Orange County lige syd for Los Angeles.
Efter den første hvaltur med Rikke var jeg meget spændt på, om jeg var mere heldig med at se blåhvaler – og det kan jeg løfte sløret for, at jeg var! Vi kom ud på vandet og ganske som sidst efter at have sejlet ca 45 minutter ud, blev der slukket for bådens motor, og vi lå stille og ventede på blåhvalen. Efter ikke så lang tid kom blåhvalen op og pustede med vand. Dette gjorde den en 5-6 gange, hvorefter kaptajnen sagde, at vi nok skulle have vores kameraer klar, for nu kunne vi være heldige at se halen. Den sidste gang en hval kommer op, viser den halen, fordi den skal dykke ned i dybet og finde mere mad (8 tons plankton om dagen!!!) Vi så halen og alle på båden stod i munden på hinanden og sagde ”wauw”! Det var ret fascinerende. Fire gange fik vi lov til at se hvalen komme op efter luft, hvorefter vi satte kurs tilbage. På vejen stødte vil heldigvis ind i en stor flok delfiner. De svømmede meget tæt på båden og hoppede rundt i vandet. De er simpelthen så søde, og jeg håber, I kan danne jer et billede af, hvor mange der var på de billeder jeg uploader. MEN jeg var rigtig glad for at jeg kom på whale watching endnu engang!
De næste par dage inden undervisningen starter skal jeg finde ud af, hvilke fag jeg gerne vil følge, og så håber jeg, at vejret bliver en lille smule bedre. De sidste dage har der været lidt overskuet, og det har ikke helt været muligt at ligge ved poolen eller på stranden, men det skulle blive bedre fra i morgen. Jeg kan forstå, hvis I i Danmark gerne ville have 20 grader og overskyet, eftersom jeg har hørt, I har fået jeres del regn!
Her til sidst vil jeg sige tillykke med et godt valg – jeg glæder mig til at høre mere om, hvordan det hele ender!
Rigtig mange kærlige hilsner
Sofie
lørdag den 10. september 2011
LA og San Diego
Kære alle.
Efter en helt igennem fantastisk tur er jeg nu tilbage i San Diego og er flyttet ind, der hvor jeg skal bo de næste måneder.
Rikke tog af sted her til morgen, og det er helt underligt, at den tur, som vi har planlagt siden marts nu er slut – men der er kun gode minder at kigge tilbage på.
Sidst jeg skrev var vi i Santa Monica, LA så jeg starter der igen. Et af de ”must see” der er i LA er Hollywood, og der tog vi ud vores hele dag i byen. LA er en kæmpe by, der snarer er en helt masse stadig store byer, der ligger tæt sammen end én samlet by. Vi havde den fordel, at vi havde bil, og Rikke var klar på at begive sig ud på de mange sporede motorveje, og det gik rigtig godt. En god GPS betyder virkelig alt. Jeg er ikke rigtig klar over, hvor meget der egentlig er at se i Hollywood andet end Hollywood Boulevard og det kendte Hollywood-skilt. Som sagt er det noget man skal se, når man er i LA, men mere er det helle ikke. Vi gik sammen med alle de andre turister op og ned af Hollywood Boulevard med nedvendte hoveder for at kigge på stjernerne på fortovet med de kendte skuespillere, sangere osv. Hvis man tror, det er et fint sted (det gjorde jeg nok), så tager man fejl. Butikkerne langs hovedgaden er stort set kun souvenirbutikker med kopier af Oscar-statuer, hvor der står ”the best mom”, ”the best boyfriend” osv. Derefter fandt vi et sted, hvor det var muligt at se de 15 meter høje bogstaver ved Hollywood skiltet. Med synet af disse to ting skulle vi overveje, hvad resten af tiden i Hollywood skulle bruges til, og valget stod imellem at tage på en guidet tur rundt i kvarteret og se, hvor de kendte bor. Rikke havde været på turen før, og mange af husene er gemt bag høje hegn, så vi besluttede at tage en tur på Madame Tussauds. Det var faktisk ret sjovt, fordi mange af voksfigurerne lignede rigtig godt og flere steder var der rekvisitter, så man kunne poserer sammen med skuespillerne (billederne viser nok, at vi havde det ret sjovt!)
Efter Hollywood kørte vi mod Rodeo Drive, der er kendt for sine mange dyre butikker – Chanel afløses af Gucci, der afløses af Giorgio Armani osv. Vi så dog få mennesker, der så ud som om de købte noget der og flest turister som os, der ville kigger på de rige mennesker og måske få et glimt af en kendt (dog uden held).
Vores eftermiddag og aften brugte vi på første at få ordnet negle tæt ved stranden for derefter at nyde ost og vin med udsigt til solnedgang.
Generelt synes jeg LA er fin, men det er bare så stort! Det er rart at være ved stranden i Santa Monica, men Hollywood er lidt uden sjæl, og det er bare lidt vildt, at man skal flette ind på 6 forskellige motorvejsstrækninger for at komme fra en bydel til en anden.
LA var vores sidste stop inden San Diego, der i princippet ikke er mere end et par timers kørsel fra hinanden. Vi havde dog besluttet, at vi ville på hvalsafari for at se blåhvaler. Statistikken for den båd vi var med viste, at de ofte så mellem 5 og 10 blåhvaler og måske nok 200 delfiner MEN Rikke og jeg må nok erkende, at når det handler om at se dyr, så er vi bare ikke heldige! Vi så heldigvis et par blåhvaler, men det var eftersigende en meget anderledes tur end, hvordan den plejer at være. For når de spotter en blåhval, så er den under vand i max 12 minutter og kommer derefter op 5-10 gange for at trække vejret, men den vi så var en unge, og den kom kun op et par gange. Det var dog nok til at vi kunne fornemme, hvor stort et dyr det er – det er helt vildt!. En voksen blåhval har et hjerte på størrelse med en elefant!!!
Jeg er nu glad for, at vi kom af sted på sejlturen, for selvom vi ikke så så mange dyr, så var der helt klart vejr, og vi fik nydt solen.
Herefter kørte vi til San Diego til vores motel, der lå ikke så langt fra der, hvor jeg er nu. Vi havde to hele dage, hvor vi besluttede at bruge den ene på stranden. Det var virkelig rart bare at ligge der og slappe af hele dagen (hvilket også medførte endnu en solskoldning til os begge). Da vi var på vej hjem, ved eftermiddagstid fik vi at vide, at der var strømafbrydelse, og ingen viste, hvor lang tid det ville vare. Det endte med at vi brugte vores aften i et HELT mørkt hotelværelse og gik i seng kl halv ti, fordi der ikke var noget at lave. Strømmen kom heldigvis igen i løbet af natten, men det viste sig, at det havde påvirket store dele af Sydcalifornien samt dele af det nordlige Mexico og Arizona – i alt ca 1,4 mio mennesker. De sidste par dage har der været nogle eftervirkninger, hvor nogle lyssignaler stadig ikke virker og butikker har lukket, fordi de ikke har grøntsager, kød og mælkeprodukter, fordi det havde ligget ca. 12 timer uden køl.
I går fredag var der mange ting på programmet, for det var vores sidste dag sammen, bilen skulle afleveres, jeg skulle hente mine nøgler til mit nye sted, og vi ville ud og se campusområdet ved UCSD. Sidstnævnte startede vi med. Det var rigtig rart at komme derud, og det blev lige lidt mere virkeligt. Det virker som et godt sted. Mest imponeret blev jeg i deres book store, med de flere hundrede slags trøjer, bukser, sportstøj, krus, ventetøj og jeg ved ikke hvad, med UCSD’s logo på eller maskotten Triton. Efter at have været der er jeg ikke ”skræmt” af, at det er der, jeg skal læse, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.
Efter UCSD kørte vi hen for at hente mine nøgler, men jeg beskriver lige stedet senere. Derefter tog vi ned for at aflevere vores dejlige bil! Den har virkelig været god ved os, og det var helt vemodigt at tage afsked! Vi har i alt kørt ca 3860 km, men det er gået så godt!
Aftenen brugte Rikke og jeg på at hygge os inden hun tog af sted her til morgen. Det har virkelig været en fantastisk tur, og vi har sådan nydt at rejse sammen. Det var underligt at aflevere bilen, for på den ene side, så virkede det som en evighed siden vi havde hentet den, for der er bare sket så meget siden, men på den anden side, så er det gået utrolig hurtigt – men ganske enkelt en helt igennem fantastisk og smuk tur! Jeg har nogle forældre, der virkelig godt kan glæde sig ☺
Men nu er jeg så her i min lejlighed i Pacific Beach, og det virker rigtig godt. Vi er fire piger, der bor sammen. Der er to værelser med to senge og et badeværelse og så en fælles stue/køkken og en ret stor terrasse. På værelset har jeg mit eget (store) skab samt et lille skrivebord, så det er helt perfekt. På væggen er der kommet billeder op af familie, venner og kæreste, og det er så dejligt at se på.
Hende som jeg skal dele værelse med er ikke kommet endnu, men i det andet bor der to tyske piger, som læser på det andet universitet i SD. De er på min alder og virker bare rigtig søde og imødekommende, så det er utrolig dejligt. Lejligheden ligger i et ret stort boligkompleks. Her bor alle mulige forskellige mennesker, så det er slet ikke kun udvekslingsstuderende. Det er også et sted, hvor ”almindelige” mennesker kan leje sig ind. Fællesfaciliteter er et stort poolområde, tennis- og basketballbaner. Jeg gik i dag rundt i området, og det tager max 10 min at komme ned til Mission Bay, der er en stor bugt med lækker strand. Vandet her skulle være lidt varmere end Stillehavet og uden hajer! Stranden ud mod havet har eftersigende været lukket et par gange i den seneste tid, fordi man har set en hvid haj – måske jeg mest kommer til at bade i poolen!
Jeg skal starte på uni på torsdag, så det er meget rart lige at have tid til at falde lidt til ro her. I morgen skal jeg mødes med en Kristoffer kender fra Thy. Han læser også statskundskab og skal læse samme sted som mig. Det er meget rart at have en her, som man bare kender lidt. Mandag skal jeg mødes med Bill og Judith som er nogle af min moster og onkels venner. Vi skal spise frokost sammen, så det glæder jeg mig til.
Jeg synes virkelig det er rart lige at have nogle dage, hvor jeg kan falde til her, og jeg kan mærke, det nok skal blive rigtig godt (jeg synes allerede det er det!)
Nu hvor Rikke og jeg ikke rejser rundt i vores bil mere holder det op med at være en rejseblog, og bliver i stedet en udvekslingsblog – og jeg glæder mig stadig til at fortælle mere, og om hvordan ”første skoledag” har været.
Jeg håber, I har det dejligt i Danmark, og der ikke er alt for meget efterår. Jeg vil forsøge at sende nogle varmegrader til jer!
De kærligste hilsner
Sofie
PS. Billeder fra mit nye sted her i SD kommer senere (men snart!)
Efter en helt igennem fantastisk tur er jeg nu tilbage i San Diego og er flyttet ind, der hvor jeg skal bo de næste måneder.
Rikke tog af sted her til morgen, og det er helt underligt, at den tur, som vi har planlagt siden marts nu er slut – men der er kun gode minder at kigge tilbage på.
Sidst jeg skrev var vi i Santa Monica, LA så jeg starter der igen. Et af de ”must see” der er i LA er Hollywood, og der tog vi ud vores hele dag i byen. LA er en kæmpe by, der snarer er en helt masse stadig store byer, der ligger tæt sammen end én samlet by. Vi havde den fordel, at vi havde bil, og Rikke var klar på at begive sig ud på de mange sporede motorveje, og det gik rigtig godt. En god GPS betyder virkelig alt. Jeg er ikke rigtig klar over, hvor meget der egentlig er at se i Hollywood andet end Hollywood Boulevard og det kendte Hollywood-skilt. Som sagt er det noget man skal se, når man er i LA, men mere er det helle ikke. Vi gik sammen med alle de andre turister op og ned af Hollywood Boulevard med nedvendte hoveder for at kigge på stjernerne på fortovet med de kendte skuespillere, sangere osv. Hvis man tror, det er et fint sted (det gjorde jeg nok), så tager man fejl. Butikkerne langs hovedgaden er stort set kun souvenirbutikker med kopier af Oscar-statuer, hvor der står ”the best mom”, ”the best boyfriend” osv. Derefter fandt vi et sted, hvor det var muligt at se de 15 meter høje bogstaver ved Hollywood skiltet. Med synet af disse to ting skulle vi overveje, hvad resten af tiden i Hollywood skulle bruges til, og valget stod imellem at tage på en guidet tur rundt i kvarteret og se, hvor de kendte bor. Rikke havde været på turen før, og mange af husene er gemt bag høje hegn, så vi besluttede at tage en tur på Madame Tussauds. Det var faktisk ret sjovt, fordi mange af voksfigurerne lignede rigtig godt og flere steder var der rekvisitter, så man kunne poserer sammen med skuespillerne (billederne viser nok, at vi havde det ret sjovt!)
Efter Hollywood kørte vi mod Rodeo Drive, der er kendt for sine mange dyre butikker – Chanel afløses af Gucci, der afløses af Giorgio Armani osv. Vi så dog få mennesker, der så ud som om de købte noget der og flest turister som os, der ville kigger på de rige mennesker og måske få et glimt af en kendt (dog uden held).
Vores eftermiddag og aften brugte vi på første at få ordnet negle tæt ved stranden for derefter at nyde ost og vin med udsigt til solnedgang.
Generelt synes jeg LA er fin, men det er bare så stort! Det er rart at være ved stranden i Santa Monica, men Hollywood er lidt uden sjæl, og det er bare lidt vildt, at man skal flette ind på 6 forskellige motorvejsstrækninger for at komme fra en bydel til en anden.
LA var vores sidste stop inden San Diego, der i princippet ikke er mere end et par timers kørsel fra hinanden. Vi havde dog besluttet, at vi ville på hvalsafari for at se blåhvaler. Statistikken for den båd vi var med viste, at de ofte så mellem 5 og 10 blåhvaler og måske nok 200 delfiner MEN Rikke og jeg må nok erkende, at når det handler om at se dyr, så er vi bare ikke heldige! Vi så heldigvis et par blåhvaler, men det var eftersigende en meget anderledes tur end, hvordan den plejer at være. For når de spotter en blåhval, så er den under vand i max 12 minutter og kommer derefter op 5-10 gange for at trække vejret, men den vi så var en unge, og den kom kun op et par gange. Det var dog nok til at vi kunne fornemme, hvor stort et dyr det er – det er helt vildt!. En voksen blåhval har et hjerte på størrelse med en elefant!!!
Jeg er nu glad for, at vi kom af sted på sejlturen, for selvom vi ikke så så mange dyr, så var der helt klart vejr, og vi fik nydt solen.
Herefter kørte vi til San Diego til vores motel, der lå ikke så langt fra der, hvor jeg er nu. Vi havde to hele dage, hvor vi besluttede at bruge den ene på stranden. Det var virkelig rart bare at ligge der og slappe af hele dagen (hvilket også medførte endnu en solskoldning til os begge). Da vi var på vej hjem, ved eftermiddagstid fik vi at vide, at der var strømafbrydelse, og ingen viste, hvor lang tid det ville vare. Det endte med at vi brugte vores aften i et HELT mørkt hotelværelse og gik i seng kl halv ti, fordi der ikke var noget at lave. Strømmen kom heldigvis igen i løbet af natten, men det viste sig, at det havde påvirket store dele af Sydcalifornien samt dele af det nordlige Mexico og Arizona – i alt ca 1,4 mio mennesker. De sidste par dage har der været nogle eftervirkninger, hvor nogle lyssignaler stadig ikke virker og butikker har lukket, fordi de ikke har grøntsager, kød og mælkeprodukter, fordi det havde ligget ca. 12 timer uden køl.
I går fredag var der mange ting på programmet, for det var vores sidste dag sammen, bilen skulle afleveres, jeg skulle hente mine nøgler til mit nye sted, og vi ville ud og se campusområdet ved UCSD. Sidstnævnte startede vi med. Det var rigtig rart at komme derud, og det blev lige lidt mere virkeligt. Det virker som et godt sted. Mest imponeret blev jeg i deres book store, med de flere hundrede slags trøjer, bukser, sportstøj, krus, ventetøj og jeg ved ikke hvad, med UCSD’s logo på eller maskotten Triton. Efter at have været der er jeg ikke ”skræmt” af, at det er der, jeg skal læse, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.
Efter UCSD kørte vi hen for at hente mine nøgler, men jeg beskriver lige stedet senere. Derefter tog vi ned for at aflevere vores dejlige bil! Den har virkelig været god ved os, og det var helt vemodigt at tage afsked! Vi har i alt kørt ca 3860 km, men det er gået så godt!
Aftenen brugte Rikke og jeg på at hygge os inden hun tog af sted her til morgen. Det har virkelig været en fantastisk tur, og vi har sådan nydt at rejse sammen. Det var underligt at aflevere bilen, for på den ene side, så virkede det som en evighed siden vi havde hentet den, for der er bare sket så meget siden, men på den anden side, så er det gået utrolig hurtigt – men ganske enkelt en helt igennem fantastisk og smuk tur! Jeg har nogle forældre, der virkelig godt kan glæde sig ☺
Men nu er jeg så her i min lejlighed i Pacific Beach, og det virker rigtig godt. Vi er fire piger, der bor sammen. Der er to værelser med to senge og et badeværelse og så en fælles stue/køkken og en ret stor terrasse. På værelset har jeg mit eget (store) skab samt et lille skrivebord, så det er helt perfekt. På væggen er der kommet billeder op af familie, venner og kæreste, og det er så dejligt at se på.
Hende som jeg skal dele værelse med er ikke kommet endnu, men i det andet bor der to tyske piger, som læser på det andet universitet i SD. De er på min alder og virker bare rigtig søde og imødekommende, så det er utrolig dejligt. Lejligheden ligger i et ret stort boligkompleks. Her bor alle mulige forskellige mennesker, så det er slet ikke kun udvekslingsstuderende. Det er også et sted, hvor ”almindelige” mennesker kan leje sig ind. Fællesfaciliteter er et stort poolområde, tennis- og basketballbaner. Jeg gik i dag rundt i området, og det tager max 10 min at komme ned til Mission Bay, der er en stor bugt med lækker strand. Vandet her skulle være lidt varmere end Stillehavet og uden hajer! Stranden ud mod havet har eftersigende været lukket et par gange i den seneste tid, fordi man har set en hvid haj – måske jeg mest kommer til at bade i poolen!
Jeg skal starte på uni på torsdag, så det er meget rart lige at have tid til at falde lidt til ro her. I morgen skal jeg mødes med en Kristoffer kender fra Thy. Han læser også statskundskab og skal læse samme sted som mig. Det er meget rart at have en her, som man bare kender lidt. Mandag skal jeg mødes med Bill og Judith som er nogle af min moster og onkels venner. Vi skal spise frokost sammen, så det glæder jeg mig til.
Jeg synes virkelig det er rart lige at have nogle dage, hvor jeg kan falde til her, og jeg kan mærke, det nok skal blive rigtig godt (jeg synes allerede det er det!)
Nu hvor Rikke og jeg ikke rejser rundt i vores bil mere holder det op med at være en rejseblog, og bliver i stedet en udvekslingsblog – og jeg glæder mig stadig til at fortælle mere, og om hvordan ”første skoledag” har været.
Jeg håber, I har det dejligt i Danmark, og der ikke er alt for meget efterår. Jeg vil forsøge at sende nogle varmegrader til jer!
De kærligste hilsner
Sofie
PS. Billeder fra mit nye sted her i SD kommer senere (men snart!)
mandag den 5. september 2011
San Francisco, Highway 1 og LA
Kære alle.
Vi er i dag ankommet til ”The City of Angels”, og jeg synes, der er sket så meget siden jeg skrev sidst.
Jeg starter, hvor jeg slap sidst – i San Francisco. Her blev min fødselsdag fejret med en smuk tur ud på Golden Gate Bridge. SF er ofte præget af meget tåge, men vi kunne se, at vejrudsigten for fredag d. 2 september så god ud, og virkede derfor som en perfekt dag til en tur ud på den smukke røde bro. Den nemmeste måde at komme derud på, er ved at leje en cykel, og når man er to, hvad er så mere oplagt end at leje en tandem!? Ingen af os to havde prøvet at køre på tandem før, men efter lidt begyndervanskeligheder gik det som smurt.
Som I nok også vil kunne se på billederne, så startede vi turen med klart vejr, og det var tydeligt at se broen, men jo længere vi kom hen ad broen jo flere skyer kom der ind fra Stillehavet (Golden Gate Bridge forbinder fastlandet med Stillehavet på den vestlige side og San Francisco bugten på den anden). Det var ret sjovt at opleve, at midt ude på broen var der helt tåget, vådt og blæsende, men da vi kom om på den anden side og fandt en lækker frokostrestaurant i Sausalito, var der lige så godt vejr, som det vi kom fra i San Francisco.
Sausalito er en lille turistby, der er meget præget af, at folk kommer med deres cykler fra San Francisco – så skal de have lidt frokost og købe nogle souvenirs, og er derefter parat til at tage tilbage til storbyen igen. På færgen var det igen sjovt at se, hvordan tågen væltede ind over landet omkring broen. Sejlturen startede i det skønneste solvejr, var blæsende og vådt midtvejs og sluttede med skøn sol i San Francisco igen.
Vores eftermiddagsprojekt var at komme til den mere alternative bydel ”Haight Ashbury”. Denne del er fri for nogle af de mange kædebutikker, man ellers finder, og der er en helt anden meget mere rolig og tilbagelænet stemning end i resten af den ellers meget afslappede San Francisco. Bydelen er ellers kendt for nogle fantastisk smukke gamle huse, som I også vil kunne se på billederne.
Fødselsdagsmåltidet havde vi bestemt skulle være italiensk, så vi fandt den italienske bydel, hvor vi tyede til et af Lonely Planets forslag, hvilket viste sig at være en rigtig god idé, for stemningen var rigtig hyggelig, maden fremragende og lækker vin. Rikke havde hele dagen gået og fortalt folk vi mødte i butikker, at jeg havde fødselsdag, og endelig faldt der noget af! Vi havde fra start besluttet, at vi ville have tiramisu til dessert, men da den blev serveret kom den ind med et lille lys i (og så var den endda på husets regning!)
Efter et skønt ophold i San Francisco skulle vi bevæge os de 800 km ned langs Highway 1 til Los Angeles. Dette skete med to stop – et ved Pigeon Point Lighthouse ca 80 km syd for SF og et ved Santa Barbara.
Pigeon Point er et fyrtårn, hvor der ved siden af, er bygget et hostel. Selvom vi havde forladt San Francisco, havde vi ikke forladt tågen, så det var lidt koldt, men de smukke og dramatiske klipper, kunne vi sagtens se. Rikke har kørt turen før, og hun vidste, det kunne være muligt at se søelefanter et sted i nærheden, så vi kørte til Ano Nuevo. Efter en god halv times gåtur kom vi ud til en naturvejleder, der lidt bedrøvet kunne fortælle os, at han aldrig havde oplevet så få søelefanter! Hvor der plejer at være flere hundrede, var der kun 3 i dag! Det var lidt ærgerligt, så vi så kun ryggen af én af dem. Naturvejlederne der ude, var dog meget entusiastiske, og ville utrolig gerne fortælle en masse om, hvad der ellers var at se i området, så vi fik kigget på sæler, søløver og en enkelt havodder.
Tilbage på vores hostel, var det skønt bare lige at have en eftermiddag og aften, hvor vi ikke skulle noget, men hvor man bare kunne nyde roen og læse en bog. Dertil havde vi bestilt en tid ved vores hostels hot tub – så det nød vi en god halv time med udkig ud over Stillehavet (dog i mørke!).
Søndag stod på turen ned langs Highway 1 til Santa Barbara. Det startede i tåge, men som vi kom mere sydpå, og det blev senere på dagen, så klarede det op. Det er virkelig en flot tur, hvor man langt de fleste km kører på en hylde med kysten på den ene side og bjerge på den anden. Her bliver jeg igen nødt til at ty til billederne, for det er rigtig svært at beskrive, hvordan landskabet ser ud – men flot er det.
Ved aftenstid nåede vi Santa Barbara – her kunne man virkelig mærke havne- og strandpromenadestemningen med mange turister, mange løbere langs stranden og en hel masse surfere. I dag mandag er det Labour Day, hvilket betyder, at langt de fleste har haft en forlænget weekend. Det kunne man mærke søndag aften i Santa Barbara og i dag mandag her i LA.
Efter et lille stop i Santa Barbara kørte vi længere sydpå til LA – mere præcist bor vi i Santa Monica. Turen til Santa Monica går igennem Malibu, der er en ret mondæn bydel, men MANGE STORE huse ned til kysten. Turen ind til LA gik langt nemmere end jeg havde turdet håbe, for vi slap stort set for motorvej og kunne køre ad Highway 1 ind hele vejen – meget smertefrit!
Vores hotel ligger en gade fra stranden og Santa Monica Pier, der er lidt af et cirkus, men vi har et skønt stort værelse med eget bad og eget køkken!
Efter at vi lige havde gået lidt rundt i området, fandt vi hurtigt ud af, at vi godt kunne bruge lidt sol og slappen af på stranden. Det er en meget bred strand, men jeg bryder mig ikke så meget om at bade der, for bølgerne er ret høje og voldsomme – mange surfere udnytter det også. Både Rikke og jeg var så ivrige efter at få godt med sol, så vi glemte solcremen, og ligger her til aften begge to med en god rød kulør, der forhåbentlig køler lidt ned snart og bliver brun!!
I morgen skal vi til Hollywood, men ellers er planerne for resten af opholdet i LA ikke helt fastlagt. Onsdag tager vi tilbage til San Diego! Det er utroligt, at vi allerede er nået dertil. Søndag tager Rikke hjem MEN der er heldigvis næsten en uge til endnu!
Næste gang jeg skriver bliver formentlig fra San Diego, og jeg glæder mig til at fortælle om resten af LA og mere om, hvordan San Diego er. Det hotel Rikke og jeg skal bo på, ligger ret tæt på der, hvor jeg selv skal bo, så det bliver godt at komme til at lære det område at kende.
Jeg håber stadig, I alle har det rigtig godt derhjemme!
De kærligste hilsner fra en noget solbrændt
Sofie
torsdag den 1. september 2011
Yosemite og San Francisco
Kære alle.
Så har jeg igen fået samlet en helt masse oplevelser, som jeg gerne vil dele med jer.
Efter vores stop i Lee Vining kørte vi søndag mod Yosemite National Park. Størrelsen på parken kom bag på både Rikke og jeg, for man skal køre en hel del for at komme rundt omkring, men vi har efterhånden fået kørt en hel del km, så det gør ingenting.
Efter at have været i nogle meget varme områder var det skønt at komme til Yosemite, der ligger noget højere. Her er bare så frodigt. Sneen forsvandt sent i år (først i juni), så der er stadig masser af vand i floderne og vandfaldene, hvilket man ellers ikke kan regne med her sidst i August.
I Yosemite har vi haft to overnatninger på Evergreen Lodge, der ligger lige lidt uden for selve parken. Vi valgte den autentiske løsning ved at bo i telt, men det har bare været så hyggeligt. Jeg må indrømme, at jeg flere gange skulle overbevise mig selv om, at de lyde, der var om natten, ikke var en bjørn, men bare en i et af de andre telte, der snorkede! Frygten er reel nok, for al vores mad og toiletsager har været pakket ind i et bjørnesikret skab, for at de sorte bjørne ikke går løs på telte eller biler, fordi de kan lugte mad. Hvert år ødelægger bjørnene for flere tusinde dollars! Selvom vi hele tiden har gået på stier og i områder med folk i nærheden er det en helt speciel følelse at gå i skoven, for ”hvad nu hvis man ser en bjørn!”. Det er dog ikke sket, hvilket nok er meget rart!
Den første dag i parken brugte vi på at køre lidt rundt og se dalen – det er et noget mere befolket sted, men det er også her man finder mange af de ting, som Yosemite er kendt for. Bl.a. El Capitan som er en lodret klippevæg, der tiltrækker mange klatrer fra hele verden. Vi så dog ingen forsøge sig på at kravle op. Fra dalen kan man også se Nordamerikas længste vandfald ”Yosemite Falls” samt det mindre ”Bridalvail Fall” – de var virkelig smukke!
En af de andre attraktioner i parken er Redwood træerne Seqoias. Det er nogle KÆMPE træer, som er ca. 2 tusind år gamle! De er meget robuste og kan ikke brænde. Man føler sig noget lille, når man står ved siden af sådan et træ.
Efter at have oplevet parken kørte vi mod vores telt – her havde jeg på forhånd bestilt øl og snacks, som stod klar til os, da vi kom. Det var bare skønt at sidde i et skønt klima efter en lang dag med en californisk Indian Pale Ale.
Vores hele dag i Yosemite var mandag, hvor vi ville ud at vandre, så vi kørte ned i dalen for at finde en sti – den såkaldte ”Mist trail”. Den skulle lede os op til to vandfald. Længdemæssigt var den ikke særlig lang, kun godt 5 km, men hvilke 5! Det gik ret stejlt op først forbi ”Vernal Fall”, der stod smukt med regnbuer omkring sig og dernæst til ”Nevada Fall”. Stiens navn ”mist trail” fik vi også at mærke omkring vandfaldene, men det var rigtig dejligt at blive kølet lidt ned, for turen gav sved på panden – men det var det hele værd – jeg håber, I kan se det på billederne.
Efter at have fået meget trætte ben vendte vi bilen hjem mod vores telt, hvor aftenen stod på ægte amerikansk BBQ i anledning af Evergreen Lodge’s 90 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt at opleve – med musik, spare ribs, majs, corn bread, macaroni and cheese, burgers og smores (skumfiduser over bål med kiks og chokolade). Det var den perfekte måde at slutte en dejlig tur i Yosemite på.
Der er så mange ting, som jeg synes er svært at beskrive, men vi oplever så meget hele tiden, så nogen gange kan det næsten være helt svært at få det hele til at trænge ind. Noget af det jeg synes er mest vildt er, hvor stort og forskelligt det hele kan være – vi kører så mange km og oplever så meget hele tiden, men intet er ens. Det er bare virkelig skønt!
Nogle gange synes jeg det er lidt vildt og skræmmende, at når denne tur er færdig, så skal jeg ikke hjem til trygge Danmark og trygge rammer. I stedet skal jeg studere her i San Diego. I rolige stunder er det lidt hårdt at tænke på, men jeg ved, det nok skal blive rigtig godt og lige nu nyder jeg bare denne dejlige tur sammen med Rikke.
Vi er lige nu i færd med vores længste ophold på ét sted på denne tur – det er i den skønne San Francisco. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville være at køre ind i byen, men det gik heldigvis forholdsvist gnidningsfrit, så nu kan jeg skrive det at tage en tresporet frakørsel, køre på en tæt trafikeret 5-sporet motorvej, køre på en bro i to etager samt køre rundt i San Franciscos stejle gader på mit køre-cv!
Hotellet vi bor på ligge ret centralt (lige i nærheden af Union Square) og den har en hyggelig vinbar, som Rikke og jeg har frekventeret et par gange – senest i går aftes (onsdag), hvor vi skulle udforske de californiske vine. Det kan anbefales.
Jeg havde en del forventninger til San Francisco, fordi jeg havde hørt så utrolig meget godt om byen, og efter at have været her i nogle dage synes jeg bestemt sagtens, den kan leve op til sit ry. De meget stejle gader er så charmerende og det kilder noget i maven, når man kører ned af dem i de gamle cable cars. SF er en meget multikulturel by, hvor der er plads til alle, og det gør også, at det slet ikke er kedeligt at gå op og ned af gaderne eller blot sidde og kigge ud af vinduet fra en Starbucks – vi ser alle slags typer.
Udover at have fået shoppet en del har vi i dag torsdag været ude på Alcatraz – et fængsel på en ø midt ude i San Francisco bugten. Det blev lukket i 1963, fordi det var for svært at vedligeholde, men det havde ry for at være der, hvor man blev sendt hen, hvis man var for voldsom til de andre fængsler – ”if you break the rules you go to prison – if you break the prison rules you go to Alcatraz”. Besøget på Alcatraz er særligt spændende i kraft af den guidede audio tour man får, som leder en rundt igennem hele fængslet, bl.a. isolationscellerne. Det er tidligere fangevogtere eller indsatte, der har indtalt touren. Man fik virkelig fornemmelsen af, at det slet ikke var rart at være fange på ”The Rock”.
I morgen fredag (min fødselsdag ☺ ) er vores sidste hele dag i SF, og her har vi planer om at skulle leje en tandem og cykle ud på Golden Gate Bridge. Det skulle blive ganske klart vejr og ca. 20 grader. Apropos vejret har det været noget af en omvæltning at komme til SF, for her er faktisk ret koldt om aftenen. I sommermånederne er der en hel del tåge i morgen og aftentimerne, så man føler sig helt hensat til det danske efterårsvejr. Heldigvis lover vejrudsigten 30 grader i LA!!
Næste projekt er at køre ned Highway 1 fra på lørdag – det bliver også utrolig spændende og skulle være meget smukt (Rikke har også været her før og glæder sig meget).
Jeg håber, I alle har det skønt hjemme i Danmark – jeg tænker meget på jer!
De kærligste hilsner
Sofie
Så har jeg igen fået samlet en helt masse oplevelser, som jeg gerne vil dele med jer.
Efter vores stop i Lee Vining kørte vi søndag mod Yosemite National Park. Størrelsen på parken kom bag på både Rikke og jeg, for man skal køre en hel del for at komme rundt omkring, men vi har efterhånden fået kørt en hel del km, så det gør ingenting.
Efter at have været i nogle meget varme områder var det skønt at komme til Yosemite, der ligger noget højere. Her er bare så frodigt. Sneen forsvandt sent i år (først i juni), så der er stadig masser af vand i floderne og vandfaldene, hvilket man ellers ikke kan regne med her sidst i August.
I Yosemite har vi haft to overnatninger på Evergreen Lodge, der ligger lige lidt uden for selve parken. Vi valgte den autentiske løsning ved at bo i telt, men det har bare været så hyggeligt. Jeg må indrømme, at jeg flere gange skulle overbevise mig selv om, at de lyde, der var om natten, ikke var en bjørn, men bare en i et af de andre telte, der snorkede! Frygten er reel nok, for al vores mad og toiletsager har været pakket ind i et bjørnesikret skab, for at de sorte bjørne ikke går løs på telte eller biler, fordi de kan lugte mad. Hvert år ødelægger bjørnene for flere tusinde dollars! Selvom vi hele tiden har gået på stier og i områder med folk i nærheden er det en helt speciel følelse at gå i skoven, for ”hvad nu hvis man ser en bjørn!”. Det er dog ikke sket, hvilket nok er meget rart!
Den første dag i parken brugte vi på at køre lidt rundt og se dalen – det er et noget mere befolket sted, men det er også her man finder mange af de ting, som Yosemite er kendt for. Bl.a. El Capitan som er en lodret klippevæg, der tiltrækker mange klatrer fra hele verden. Vi så dog ingen forsøge sig på at kravle op. Fra dalen kan man også se Nordamerikas længste vandfald ”Yosemite Falls” samt det mindre ”Bridalvail Fall” – de var virkelig smukke!
En af de andre attraktioner i parken er Redwood træerne Seqoias. Det er nogle KÆMPE træer, som er ca. 2 tusind år gamle! De er meget robuste og kan ikke brænde. Man føler sig noget lille, når man står ved siden af sådan et træ.
Efter at have oplevet parken kørte vi mod vores telt – her havde jeg på forhånd bestilt øl og snacks, som stod klar til os, da vi kom. Det var bare skønt at sidde i et skønt klima efter en lang dag med en californisk Indian Pale Ale.
Vores hele dag i Yosemite var mandag, hvor vi ville ud at vandre, så vi kørte ned i dalen for at finde en sti – den såkaldte ”Mist trail”. Den skulle lede os op til to vandfald. Længdemæssigt var den ikke særlig lang, kun godt 5 km, men hvilke 5! Det gik ret stejlt op først forbi ”Vernal Fall”, der stod smukt med regnbuer omkring sig og dernæst til ”Nevada Fall”. Stiens navn ”mist trail” fik vi også at mærke omkring vandfaldene, men det var rigtig dejligt at blive kølet lidt ned, for turen gav sved på panden – men det var det hele værd – jeg håber, I kan se det på billederne.
Efter at have fået meget trætte ben vendte vi bilen hjem mod vores telt, hvor aftenen stod på ægte amerikansk BBQ i anledning af Evergreen Lodge’s 90 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt at opleve – med musik, spare ribs, majs, corn bread, macaroni and cheese, burgers og smores (skumfiduser over bål med kiks og chokolade). Det var den perfekte måde at slutte en dejlig tur i Yosemite på.
Der er så mange ting, som jeg synes er svært at beskrive, men vi oplever så meget hele tiden, så nogen gange kan det næsten være helt svært at få det hele til at trænge ind. Noget af det jeg synes er mest vildt er, hvor stort og forskelligt det hele kan være – vi kører så mange km og oplever så meget hele tiden, men intet er ens. Det er bare virkelig skønt!
Nogle gange synes jeg det er lidt vildt og skræmmende, at når denne tur er færdig, så skal jeg ikke hjem til trygge Danmark og trygge rammer. I stedet skal jeg studere her i San Diego. I rolige stunder er det lidt hårdt at tænke på, men jeg ved, det nok skal blive rigtig godt og lige nu nyder jeg bare denne dejlige tur sammen med Rikke.
Vi er lige nu i færd med vores længste ophold på ét sted på denne tur – det er i den skønne San Francisco. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville være at køre ind i byen, men det gik heldigvis forholdsvist gnidningsfrit, så nu kan jeg skrive det at tage en tresporet frakørsel, køre på en tæt trafikeret 5-sporet motorvej, køre på en bro i to etager samt køre rundt i San Franciscos stejle gader på mit køre-cv!
Hotellet vi bor på ligge ret centralt (lige i nærheden af Union Square) og den har en hyggelig vinbar, som Rikke og jeg har frekventeret et par gange – senest i går aftes (onsdag), hvor vi skulle udforske de californiske vine. Det kan anbefales.
Jeg havde en del forventninger til San Francisco, fordi jeg havde hørt så utrolig meget godt om byen, og efter at have været her i nogle dage synes jeg bestemt sagtens, den kan leve op til sit ry. De meget stejle gader er så charmerende og det kilder noget i maven, når man kører ned af dem i de gamle cable cars. SF er en meget multikulturel by, hvor der er plads til alle, og det gør også, at det slet ikke er kedeligt at gå op og ned af gaderne eller blot sidde og kigge ud af vinduet fra en Starbucks – vi ser alle slags typer.
Udover at have fået shoppet en del har vi i dag torsdag været ude på Alcatraz – et fængsel på en ø midt ude i San Francisco bugten. Det blev lukket i 1963, fordi det var for svært at vedligeholde, men det havde ry for at være der, hvor man blev sendt hen, hvis man var for voldsom til de andre fængsler – ”if you break the rules you go to prison – if you break the prison rules you go to Alcatraz”. Besøget på Alcatraz er særligt spændende i kraft af den guidede audio tour man får, som leder en rundt igennem hele fængslet, bl.a. isolationscellerne. Det er tidligere fangevogtere eller indsatte, der har indtalt touren. Man fik virkelig fornemmelsen af, at det slet ikke var rart at være fange på ”The Rock”.
I morgen fredag (min fødselsdag ☺ ) er vores sidste hele dag i SF, og her har vi planer om at skulle leje en tandem og cykle ud på Golden Gate Bridge. Det skulle blive ganske klart vejr og ca. 20 grader. Apropos vejret har det været noget af en omvæltning at komme til SF, for her er faktisk ret koldt om aftenen. I sommermånederne er der en hel del tåge i morgen og aftentimerne, så man føler sig helt hensat til det danske efterårsvejr. Heldigvis lover vejrudsigten 30 grader i LA!!
Næste projekt er at køre ned Highway 1 fra på lørdag – det bliver også utrolig spændende og skulle være meget smukt (Rikke har også været her før og glæder sig meget).
Jeg håber, I alle har det skønt hjemme i Danmark – jeg tænker meget på jer!
De kærligste hilsner
Sofie
søndag den 28. august 2011
En hilsen fra der vilde vesten!
Kære alle.
Så lykkedes det endelig at finde et sted, hvor det var muligt at få godt nok internet til at lave det første indlæg på bloggen. Ironisk nok er det ret langt ude på landet. Vi er nemlig kommet til Lee Vining, der ligger meget tæt på Yosemite National Park. Det er en by, der bærer meget præg af, at den er pit stop for gæster til Yosemite, men den er rigtig hyggelig. Vi har et meget lille værelse med toilet og bad på gangen, men lige uden for vores dør, er der en lille terrasse med bord og stole samt en have med fine fine blomster.
Vores dage i USA har været helt fantastiske, og det er svært lige at finde ud af, hvor man skal starte, for der er så mange nye indtryk!
Vi ankom til San Diego i mandags d. 22 efter en rigtig lang flyvetur, så det var rart at vi havde en hel dag i byen efterfølgende, så vi lige kunne komme til os selv igen, få styr på jetlag samt få lejet bil. Vi boede på hostel i den sydlige del af San Diego, og jeg skal bo længere nordpå, når vi kommer tilbage fra tur, så jeg fik ikke helt dannet mig et indtryk af, hvordan det er, jeg skal bo - men generelt virker SD som en rigtig dejlig by - ren og god frisk luft.
Det første stop på Rikkes og min tur var Flagstaff - et trinbræt til Grand Canyon. Byen ligger 8 timers kørsel fra San Diego, så vi kom tidligt afsted onsdag morgen. Det kan virke lidt skræmmende at køre på en motorvej med 5 spor, men jeg synes faktisk, det går rigtig godt! Folk kører meget hensynsfuldt og hastighedsbegrænsningerne er lavere end i DK og folk overholder dem, så indtil videre har vi kun haft gode oplevelser med at køre.
Turen fra SD til Flagstaff var helt fantastisk smuk! Det var så utroligt at opleve det at køre så store afstande og se så forskellige landskaber. Vi startede med palmer og flotte bakker i SD, videre til reelle sandbanker i ørken, store bjerge og nåleskov - det hele i meget store mængder og på meget lange og lige veje - vi takker for at vores Hyundai Elantra (større end den vi havde bestilt) har automatgear, fartpilot og A/C!
Ved eftermiddagstid kom vi frem til Flagstaff - en by på den historiske Route 66 (hvilket stemningen også bar præg af). Vores motel havde pool, og det nød vi virkelig godt af efter sådan en lang køretur.
Vores stop her var et stop inden Grand Canyon. Dette SMUKKE vidunder besøgte vi torsdag.
Turen fra Flagstaff til Grand Canyons South Rim var også utrolig smuk og varieret. Vi blev nødt til at tage det legendariske billede på en lige landevej. Der var så stille som jeg aldrig har oplevet før, så Rikke og jeg følte vi blev nødt til at hviske til hinanden for ikke at bryde stilheden!
Efter et par timers kørsel kom vi til Grand Canyon. DET ER GANSKE ENKELT HELT FANTASTISK! De vidder og farver der er, er slet ikke til at beskrive. Jeg lægger billeder ud her også, og så håber jeg, I kan fornemme det lidt, men det var bare så flot. Ved indgangen South Rim er der en række udsigtspunkter som vi besøgte, og efter at have været der i nogle timer, blev vi nødt til at vende bilen mod Las Vegas.
Man kunne sagtens have brugt længere tid der, men pga varmen var det ikke til at vandre ned i dalen på det tidspunkt, hvilket også kræver længere tid.
En dag med både Grand Canyon og Las Vegas på samme tid kan virkelig kaldes ekstremernes dag! Det ene er et naturligt vidunder skabt for flere millioner af år siden, mens det andet er så kunstigt og menneskeskabt som intet andet. Fælles for begge ting er bare, at det er så storslået og unikt.
På vej til Las Vegas stoppede vi ved Hoover Dam - en gigantisk dæmning og et prægtigt bygningsværk. Der er i øjeblikket tørke i området (tit ses skilte med "ekstrem høj fare for brand"), så vandet omkring dæmningen var meget lavt, men det var sjovt at se.
At komme ind i Las Vegas sætter tålmodighed og retningssans på prøve - vi kørte dog lige til hotellet (med Elvis' "Viva Las Vegas" kørende på repeat) og skulle kun én gang rundt om vores hotel Luxor for at finde parkeringspladserne. Dette var vores første møde med det fænomen i Las Vegas, at man gør alt for at forvirre folk, så de ikke kan finde ud. Sådan er det på casinoerne - skilte med udgange er en mangelvare i håb om at man opgiver at begive sig ud til et andet hotel eller casino og i stedet kaster sig over den enarmede tyveknægt!
Som nævnt boede vi i Las Vegas på hotellet Luxor, der er bygget som en stor pyramide med en stor sfinx uden for. Lige som alle andre hoteller i byen består det af en helt masse værelser, et stort casino og en masse butikker.
Det er helt vildt at være i Las Vegas, for det er bare noget helt helt for sig
Det Vegas er mest kendt for, er ”The Strip”, som er hovedgaden. Det er her de fleste kendte hoteller ligger. Gaden er fyldt med turister (af ALLE slags), folk der prøver at sælge ting eller dele kort ud omkring prostituerede og en helt masse neon. Det er meget overvældende og man kan hurtig blive træt af al den larm. Men det er helt sikkert en stor oplevelse at være i Las Vegas!
Vi havde to overnatninger i byen, og den hele dag blev brugt sammen med en Rikke kender fra sit ophold på Bringham Young University i Utah. George var kontaktperson for hende for 5 år siden. Vi mødtes med ham til brunch, og så gik han rundt med os i byen det meste af dagen. Det var rigtig spændende at gå med en, der kender stedet, så han kunne fortælle os, hvad vi skulle se. Fx viste han os rundt på Bellagio, der nok er det mest klassiske og mondæne af alle hotellerne. Han har arbejdet der som sikkerhedsvagt, og kunne vise os de gode steder. Bl.a. så vi vandshowet foran Bellagio – det var bare SÅ flot. Hver halve time spiller de et stykke musik (forskelligt fra gang til gang) og store vandstråler og vandsprøjt bølger med i takt til musikken. Det er ikke til at beskrive ordentligt – det skal bare opleves! Jeg kan sige, at det var så flot at både Rikke og jeg fik tårer i øjnene og myrekryb, da USA’s nationalsang blev spillet!
Den sidste aften blev brugt på rigtig Las Vegas vis ved at se et show. Vi så ”The blue man groupe”. Det er ret svært at forklare, hvad det handlede om, for der var ikke rigtig nogen handling – men tre mænd med blå farve i hovederne underholdte ved at være meget interaktive med publikum, hente folk op på scenen, sende toiletpapir i hovederne på folk og lege med neonfarver. Det var faktisk ret sjovt og meget Las Vegas. Med halvanden dag i ”The Sin City” synes jeg også jeg har set det, jeg skal se der – det er virkelig ret overvældende, åndsvagt, skørt og ret fantastisk på sin helt egen måde.
Efter Las Vegas kørte vi lørdag mod Lee Vining. På vejen ville vi forbi Death Valley, og hold op hvor fik vi endnu en på opleveren! Der var 50 grader varmt – så det er ikke for sjov, den hedder Death Valley. Vi havde efter gode råd fået tanket op på både benzin og vand – hvilket var ret nødvendigt! Der var SÅ varmt men også SÅ flot. Igen håber jeg billederne kan hjælpe lidt. Samtidig med den smukke naturoplevelse Death Valley giver, er den også ret så skræmmende. Det er bare så kæmpestort et område, og der er ingen steder, man har lyst til at fare vild. Det hele ser så goldt og uhyggeligt ud – igen forstås navnet!
Dette var endnu en fantastisk naturoplevelse. Det er så svært at beskrive alt det man ser på vejene, men en ting er sikkert. Det bliver aldrig kedeligt at køre – vi har snart kørt 1200 miles (knap 2000 km!) og landskabet er bare hele tiden forskelligt.
I morgen søndag tager vi til Yosemite, hvor vi skal være i to dage – det glæder jeg mig rigtig meget til, for det skulle igen være en unik naturoplevelse.
Dette (samt alt det nye og alt det jeg har glemt) må komme i et senere indlæg – jeg glæder mig meget til at fortælle mere!
Mange kærlige hilsner
Sofie
PS. Nettet er via satellit, så jeg ved ikke, hvor mange billeder jeg kan uploade - men de kommer!
torsdag den 4. august 2011
De første billeder
I løbet i min tid i USA vil jeg forsøge løbende at uploade billeder, der viser mine oplevelser.
De første billeder jeg uploader her inden afrejse, skal lige give et indtryk af, hvad det er for nogle omgivelse jeg skal befinde mig i - og det er ikke så tosset endda!
onsdag den 6. juli 2011
De indledende forberedelser
Kære alle.
I forbindelse med at jeg d. 22 august starter min tur og mit eventyr i de forenede stater, har jeg lavet en blog, så jer der har lyst, kan følge med i, hvordan det går på den amerikanske vestkyst.
I første omgang skal jeg på roadtrip med min veninde fra studiet Rikke. Vi starter i San Diego og kører derefter "den klassiske tur" rundt i Californien+ (Grand Canyon, Las Vegas, Death Valley, Yosemite National Park, San Francisco, Santa Barbara, LA).
Det følgende link viser turen:
http://www.mapquest.com/?version=1.0&hk=3-LIFsbFta#bfdd5c69634cae4d05982dab
Efter denne tur er vi tilbage i San Diego omkring d. 8. september. Herefter tager Rikke tilbage til Aarhus, og jeg har nogle dage til at akklimatisere mig i San Diego inden jeg skal starte på UCSD (University of California San Diego) d. 15. september.
Jeg glæder mig utroligt meget til at komme afsted og tiden kommer hurtigt nærmere.
/Sofie
I forbindelse med at jeg d. 22 august starter min tur og mit eventyr i de forenede stater, har jeg lavet en blog, så jer der har lyst, kan følge med i, hvordan det går på den amerikanske vestkyst.
I første omgang skal jeg på roadtrip med min veninde fra studiet Rikke. Vi starter i San Diego og kører derefter "den klassiske tur" rundt i Californien+ (Grand Canyon, Las Vegas, Death Valley, Yosemite National Park, San Francisco, Santa Barbara, LA).
Det følgende link viser turen:
http://www.mapquest.com/?version=1.0&hk=3-LIFsbFta#bfdd5c69634cae4d05982dab
Efter denne tur er vi tilbage i San Diego omkring d. 8. september. Herefter tager Rikke tilbage til Aarhus, og jeg har nogle dage til at akklimatisere mig i San Diego inden jeg skal starte på UCSD (University of California San Diego) d. 15. september.
Jeg glæder mig utroligt meget til at komme afsted og tiden kommer hurtigt nærmere.
/Sofie
Abonner på:
Opslag (Atom)