Yosemite og San Francisco

Kære alle.

Så har jeg igen fået samlet en helt masse oplevelser, som jeg gerne vil dele med jer.

Efter vores stop i Lee Vining kørte vi søndag mod Yosemite National Park. Størrelsen på parken kom bag på både Rikke og jeg, for man skal køre en hel del for at komme rundt omkring, men vi har efterhånden fået kørt en hel del km, så det gør ingenting.

Efter at have været i nogle meget varme områder var det skønt at komme til Yosemite, der ligger noget højere. Her er bare så frodigt. Sneen forsvandt sent i år (først i juni), så der er stadig masser af vand i floderne og vandfaldene, hvilket man ellers ikke kan regne med her sidst i August.
I Yosemite har vi haft to overnatninger på Evergreen Lodge, der ligger lige lidt uden for selve parken. Vi valgte den autentiske løsning ved at bo i telt, men det har bare været så hyggeligt. Jeg må indrømme, at jeg flere gange skulle overbevise mig selv om, at de lyde, der var om natten, ikke var en bjørn, men bare en i et af de andre telte, der snorkede! Frygten er reel nok, for al vores mad og toiletsager har været pakket ind i et bjørnesikret skab, for at de sorte bjørne ikke går løs på telte eller biler, fordi de kan lugte mad. Hvert år ødelægger bjørnene for flere tusinde dollars! Selvom vi hele tiden har gået på stier og i områder med folk i nærheden er det en helt speciel følelse at gå i skoven, for ”hvad nu hvis man ser en bjørn!”. Det er dog ikke sket, hvilket nok er meget rart!
Den første dag i parken brugte vi på at køre lidt rundt og se dalen – det er et noget mere befolket sted, men det er også her man finder mange af de ting, som Yosemite er kendt for. Bl.a. El Capitan som er en lodret klippevæg, der tiltrækker mange klatrer fra hele verden. Vi så dog ingen forsøge sig på at kravle op. Fra dalen kan man også se Nordamerikas længste vandfald ”Yosemite Falls” samt det mindre ”Bridalvail Fall” – de var virkelig smukke!
En af de andre attraktioner i parken er Redwood træerne Seqoias. Det er nogle KÆMPE træer, som er ca. 2 tusind år gamle! De er meget robuste og kan ikke brænde. Man føler sig noget lille, når man står ved siden af sådan et træ.
Efter at have oplevet parken kørte vi mod vores telt – her havde jeg på forhånd bestilt øl og snacks, som stod klar til os, da vi kom. Det var bare skønt at sidde i et skønt klima efter en lang dag med en californisk Indian Pale Ale.

Vores hele dag i Yosemite var mandag, hvor vi ville ud at vandre, så vi kørte ned i dalen for at finde en sti – den såkaldte ”Mist trail”. Den skulle lede os op til to vandfald. Længdemæssigt var den ikke særlig lang, kun godt 5 km, men hvilke 5! Det gik ret stejlt op først forbi ”Vernal Fall”, der stod smukt med regnbuer omkring sig og dernæst til ”Nevada Fall”. Stiens navn ”mist trail” fik vi også at mærke omkring vandfaldene, men det var rigtig dejligt at blive kølet lidt ned, for turen gav sved på panden – men det var det hele værd – jeg håber, I kan se det på billederne.
Efter at have fået meget trætte ben vendte vi bilen hjem mod vores telt, hvor aftenen stod på ægte amerikansk BBQ i anledning af Evergreen Lodge’s 90 års fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt at opleve – med musik, spare ribs, majs, corn bread, macaroni and cheese, burgers og smores (skumfiduser over bål med kiks og chokolade). Det var den perfekte måde at slutte en dejlig tur i Yosemite på.
Der er så mange ting, som jeg synes er svært at beskrive, men vi oplever så meget hele tiden, så nogen gange kan det næsten være helt svært at få det hele til at trænge ind. Noget af det jeg synes er mest vildt er, hvor stort og forskelligt det hele kan være – vi kører så mange km og oplever så meget hele tiden, men intet er ens. Det er bare virkelig skønt!

Nogle gange synes jeg det er lidt vildt og skræmmende, at når denne tur er færdig, så skal jeg ikke hjem til trygge Danmark og trygge rammer. I stedet skal jeg studere her i San Diego. I rolige stunder er det lidt hårdt at tænke på, men jeg ved, det nok skal blive rigtig godt og lige nu nyder jeg bare denne dejlige tur sammen med Rikke.

Vi er lige nu i færd med vores længste ophold på ét sted på denne tur – det er i den skønne San Francisco. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville være at køre ind i byen, men det gik heldigvis forholdsvist gnidningsfrit, så nu kan jeg skrive det at tage en tresporet frakørsel, køre på en tæt trafikeret 5-sporet motorvej, køre på en bro i to etager samt køre rundt i San Franciscos stejle gader på mit køre-cv!
Hotellet vi bor på ligge ret centralt (lige i nærheden af Union Square) og den har en hyggelig vinbar, som Rikke og jeg har frekventeret et par gange – senest i går aftes (onsdag), hvor vi skulle udforske de californiske vine. Det kan anbefales.

Jeg havde en del forventninger til San Francisco, fordi jeg havde hørt så utrolig meget godt om byen, og efter at have været her i nogle dage synes jeg bestemt sagtens, den kan leve op til sit ry. De meget stejle gader er så charmerende og det kilder noget i maven, når man kører ned af dem i de gamle cable cars. SF er en meget multikulturel by, hvor der er plads til alle, og det gør også, at det slet ikke er kedeligt at gå op og ned af gaderne eller blot sidde og kigge ud af vinduet fra en Starbucks – vi ser alle slags typer.
Udover at have fået shoppet en del har vi i dag torsdag været ude på Alcatraz – et fængsel på en ø midt ude i San Francisco bugten. Det blev lukket i 1963, fordi det var for svært at vedligeholde, men det havde ry for at være der, hvor man blev sendt hen, hvis man var for voldsom til de andre fængsler – ”if you break the rules you go to prison – if you break the prison rules you go to Alcatraz”. Besøget på Alcatraz er særligt spændende i kraft af den guidede audio tour man får, som leder en rundt igennem hele fængslet, bl.a. isolationscellerne. Det er tidligere fangevogtere eller indsatte, der har indtalt touren. Man fik virkelig fornemmelsen af, at det slet ikke var rart at være fange på ”The Rock”.

I morgen fredag (min fødselsdag ☺ ) er vores sidste hele dag i SF, og her har vi planer om at skulle leje en tandem og cykle ud på Golden Gate Bridge. Det skulle blive ganske klart vejr og ca. 20 grader. Apropos vejret har det været noget af en omvæltning at komme til SF, for her er faktisk ret koldt om aftenen. I sommermånederne er der en hel del tåge i morgen og aftentimerne, så man føler sig helt hensat til det danske efterårsvejr. Heldigvis lover vejrudsigten 30 grader i LA!!
Næste projekt er at køre ned Highway 1 fra på lørdag – det bliver også utrolig spændende og skulle være meget smukt (Rikke har også været her før og glæder sig meget).

Jeg håber, I alle har det skønt hjemme i Danmark – jeg tænker meget på jer!

De kærligste hilsner

Sofie